Iran-forsker nævner årsag til Irans manglende modsvar: Det lader til, at der er intern uenighed i Irans regering om den udenrigspolitiske linje

Israel har iværksat et heftig angreb på Hizbollah i Libanon, efter Hizbollah siden 7. oktober har øget sine raketangreb mod landet. Og lørdag blev det bekræftet, at Hizbollahs mangeårige leder, Hassan Nasrallah, er blevet dræbt i et luftangreb begået af Israel. Også en række andre Hizbollah-ledere er blevet dræbt i israelske angreb det seneste år. Hizbollah er allieret med og støttet af Iran. Hvordan Iran og dets ledelse med Ayatollah Ali Khamenei i toppen vil reagere, er dog uvist. »Hvad, man kan forvente, afhænger af ens forestillingsevne,« siger Rasmus Elling, der er Iran-forsker ved Københavns Universitet. Han påpeger, at man egentlig har ventet på et iransk modsvar til Israel lige siden Ismail Haniyeh, Hamas' politiske leder, blev dræbt i Teheran i slutningen af juli. Iran anklager Israel for at stå bag, men Israel har hverken bekræftet eller afvist at stå bag. Men det modsvar er udeblevet. »Iran fremstår både ydmyget og svag. Normalt ville svaret, som Iran kunne komme med, være Hizbollah. Men nu er Hizbollah så reduceret, at Irans handlingsrum er betydeligt reduceret,« siger Rasmus Elling. Modstandsaksen er utilfreds Irans manglende modsvar kan også relatere sig til de ting, der foregår i New York og i FN lige nu. Her har Irans nye præsident, Masoud Pezeshkian, nemlig arbejdet på at »engagere sig« med Vesten i forhold til landets atomenergiprogram. I en tale til generalforsamlingen sagde Masoud Pezeshkian, at han ønskede at »lægge et stærkt fundament for sit lands indtræden i en ny æra, hvor det skal spille en effektiv og konstruktiv rolle i den udviklende globale orden,« citerede Al Jazeera forleden. »Iran har mange forskellige interesser i spil. Det lader også til, at der internt i regeringen er uenighed om, hvilken udenrigspolitisk linje man skal følge. Den såkaldt moderate regering har tilsyneladende fået lov til at lave atomdiplomati fra Khamenei – og det kan man ikke, samtidig med at man aktivt involverer sig i denne konflikt,« siger Rasmus Elling. Samtidig er det svært at opretholde den såkaldte modstandsakse, hvis ikke Iran svarer tilbage på Israels angreb. Modstandsaksen er Hizbollah i Libanon, de shiitiske militser i Irak, houthierne i Yemen og til en vis grad palæstinenserne i Hamas og i Islamisk Jihad. »Der er en mærkbar utilfredshed blandt Irans 'allierede' i modstandsaksen, som savner et modsvar både på drabet på Haniyeh og på den seneste bølge af angreb i Libanon,« siger Rasmus Elling. Men Iran er dels låst af sine nuværende forsøg på diplomati og dels af den kendsgerning, at Iran ikke kan vinde en konventionel krig mod Israel – især fordi, en sådan krig også vil trække USA med ind i konflikten, og dem kan Iran slet ikke vinde mod, forklarer Elling. »Så jeg tør ikke komme med et bud på, hvad Iran gør. Israel har nu igen vist, at de er villige til fundamentalt at ændre reglerne for den konflikt, der har været mellem Iran og Israel i to årtier. Og det bringer os endnu en gang ud i et ukendt farvand, hvor alting er muligt,« siger forskeren og fortsætter: »Jeg ville nærmest ikke engang blive overrasket over, hvis jeg så, at Israel havde snigmyrdet Khamenei selv. Alt, man troede var helligt, er blevet ophævet.« Ali Alfoneh, der er internationalt anerkendt Iran-ekspert og seniorforsker ved tænketanken The Arab Gulf States Institute i Washington, mener dog, at Iran har ét muligt modsvar. »Iran har ikke flere forsvarslinjer og har ikke andre muligheder end at accelerere sit atomprogram. Enten tester Iran sin bombe eller også bliver Irans atominfrastruktur bombet af Israel,« skriver han til Berlingske. https://www.berlingske.dk/internationalt/iran-forsker-naevner-aarsag-til-irans-manglende-modsvar-det-lader